Skuffelsen efter lørdagens dukkert mod Aarhus Fremad og den afghanske kæmpe Khaled skulle vaskes af trøjen på DGL Arena mod Vatanspor – en modstander, der altid har budt DGL op til hårdt fight og tætte opgør.

Vi startede med et højt og hårdt pres mod Vatanspors bagkæde, hvilket betød, at de ellers teknisk dygtige midtbanespillere fra Vatanspor blev overflødige og DGL gang på gang headede bolden tilbage, hvor den kom fra. Kynismen manglede dog i DGL’s opspil og mange potentielt store muligheder løb ud i sandet som følge af dårlige afleveringer eller uheldige boldtab. De store chancer var der aldrig selvom Vatanspors målmand nappede sig en enkelt hovmodig dribletur.

Efter ca. 30 min. spil sker der dog en dommerfejl af de helt store, da Tinge tæt inde under mål får nederste halvdel af kroppen sakset af inde i feltet til lyden af en tavs dommerfløjte, hvilket overraskede gerningsmanden og de fremmødte tilskuere på denne ellers solskønne sommeraften sidst i august.

DGL 2000 kunne gå til halvleg med god samvittighed, selvom Vatanspor langsomt var begyndt at æde sig ind i kampen, da deres midtbane og højre side var begyndt at bide fra sig. Men dette blev hurtigt slået tilbage efter indskiftede Christian Toft med et perleoplæg serverede bolden til Pedi, der med én berøring tæmmer den roligt forbi målmanden og ind i et tomt mål. 1-0 til DGL efter 20 sekunder af 2. halvleg (Så er far her topscorer!).

Det der skulle følge, var hvad der syntes som 60 minutters indianerbold fra DGL’s side, hvilket tog hårdt på kræfterne hos de 11 mand på banen, mens Vatanspor begyndte at lægge et endnu højere pres, så DGL kom til at stå med bagkæden på kanten af eget felt. DGL’s angreb forblev sporadiske og uafsluttede, hvilket betød mange returløb (og trætte DGL’ere) og afslørede tegn på, at kampformen ikke helt er der endnu. Presset lå ikke som det skulle, Vi formåede ikke at holde bolden på egne fødder i mere end et par sekunder ad gangen og 2. bold på 2. bold blev tabt. Og bedre blev det ikke, da DGL modtog et dumt gult kort.

Efter 86 minutters spil resulterede det i et mål til Vatanspor, og 3 minutter senere var de skræmmende tæt på et vindermål, men efter et indlæg tæt på mål gled bolden heldigvis forbi Jespers stolpe fuldstændig uberørt.

Under mystiske omstændigheder skete det flere gange, at dommerens fløjte forblev tavs trods tydelige frispark til begge hold og det gule kort gemt væk, hvilket betød at undertegnede kunne gå fra kampen med ondt i nakken, ondt i skulderen og en hævet ankel, sidstnævnte fordi man blev slagtet på kanten af modstanderens felt af to spillere. Klokkeklar film.

Men lad nu det være det. Dagens lektie er: Hvis tingene kan afgøres i første halvleg, kan det cementeres anden… og vi skal i bedre form. Den er vist hørt før…

Målscorer: Pedi

MOM: TC

Referent: Pedi